Paper / Music
Efter i mange år at have beskætiget mig med Artist’s Books fik jeg i 2008 mulighed for at vise mine værker for et dansk publikum i Galleri North. For at sætte lidt kolorit på udstillingen havde jeg inviteret designer-bogbinder Mark Cochram og hans japanske kone Midori Kunikata over fra London for at give nogle workshops i forskellige udtryk indenfor bogbinderkunsten. Det var en udpræget succes, som jeg fulgte op eet år efter med at kuratere udstillingen London Interchange ligeledes i Galleri North. Det blev en art-book udstilling med international deltagelse fra England, Japan, Korea, Polen og Danmark. Her blev der også givet workshops over 2 dage.
Som titlen Paper / Music antyder blev hovedvægten i min soloudstilling lagt på værker, som var affødt af min fordybelse i visse musikstykker. Her følger tre tekster, som søger at afklare mit forhold musik af tre komponister: Per Nørgård. Thomas Koppel og Henryk Górecki

Musik – en verden at gå ind i.
Jeg kan ikke spille, men jeg kan lytte!
Den første gang jeg oplevede, at musik i den grad kan stimulere ens forestillingsevne, var da jeg for mange år siden første gang hørte Per Nørgård’s ’Iris’. Et lille musikstykke - 20 minutter - og billederne kom væltende ud på papiret.
Men ikke blot er hans musik billedskabende, Per Nørgård’s tankegang har også betydet meget for min arbejds-metode.
Hans kompositioner over det gyldne snit eller kvadratrod 2 princippet har givet mig en forståelse for, hvor vigtigt det er at opstille nogle faste strukturer, indenfor hvilke man derefter frit kan improvisere.
Han har forklaret mig om gennemsigtighed indenfor musikken, og hans foredrag om pauser og ’tone-søer’ blev en del af min begrebsverden.
I bogen ’The Lull’ vender jeg hele tiden tilbage til begrebet pauser, og hvad de betyder mellem mennesker. The lull er den stilhed, der opstår, når mennesker har haft en god samtale, og der er ro til at tie. Tid til at tænke, mærke efter og reflektere.

Thomas Koppel.
Komponisten Thomas Koppel’s musik har hængt i mit øre siden jeg i 1972 så Flemming Flindts ballet Dødens Triumf, som blev danset til musik komponeret af Thomas Koppel fra bandet Savage Rose.
Siden var jeg også meget optaget af hans musik til Messe for et Tilfælde, som gik på Gladsaxe teater med Flemming Enevold i hovedrollen i dette Kafka stykke. Jeg har i flere omgange prøvet at illustrere min oplevelse af dette enestående stykke i tegninger.
Thomas Koppels Improvisationer for klaver har siden efteråret 2006 betydet meget i mit liv.
At lytte til denne cd skaber det rum med plads til mine egne tanker, som jeg har så meget brug for, når jeg skal arbejde.
I 2007 blev jeg inspireret til at illustrere Improvisationer, og jeg greb min indtil da bedst
indbundne bog og fyldte den med blæktegninger, som er min sideløbende medleven i musikken.
Indbindingen stammer fra et kursusophold i London hos den dygtige designer-bogbinder Mark Cockram. Jeg har i tre omgange frekventeret hans bogbinderværksted for at tilegne mig færdigheder udi bogbinderkunsten.
Langsomt har jeg bevæget mig fra at lave de mest simple indbindinger, over mere raffinerede, foreløbigt kulminerende i en indbinding med pergament fra kalveskind af en bog med rundet ryg. (Se side 20)
Denne bog er nu bragt til live med tegninger til Improvisationer.

Henryk Górecki: Tredje Symfoni
Henryk Miko?aj Górecki (født 6. december 1933 i Czernica, Polen) er en af de mest betydende polske komponister efter 2. verdenskrig. Han er mest kendt for sin 3. symfoni, Symphony of Sorrowful Songs.
Når jeg hører dette stykke musik, kommer jeg altid først til at tænke på Christian Boltanski’s rum med de små stiliserede hospitalssenge, som de kunne ses i udstillingen Dissappearance på Arken i perioden 24.10.1998 – 31.1.1999. Fordi der i udstillingsrummet var en niche, hvor der på væggen var en stor jernplade, fik jeg alle de der associationer til koncentrationslejre og udryddelse af jøder. De små senge kunne nemt også være tipvogne på spor, eller de kunne symbolisere enkelte individer frataget deres identitet.
Musikken er både gribende og dramatisk i sin behandling af det polske folks lidelser. Selvom den taler om død og tab giver den dog i sine sidste faser lytteren et håb for fremtiden. Hele vejen igennem er det efter min mening meget smuk musik, som i starten er tung og fyldig, men senere løfter sig i en lethed.