UdstillingerFotoMalerierArt BooksCVNye ProjekterAtelierKontakt



1acrylpapirskulpturbs


HARVEST TIMELESS

En visuel fortolkning af Per Nørgård’s Strygekvartet nr.10

Per Nørgårds fascinerende musik har i årevis været inspiration for mine arbejder. Jeg kan ikke spille, men jeg kan lytte. Når jeg spiller hans musik kommer billederne væltende.
Hele efteråret 2012 arbejdede jeg på en serie af 5 billeder malet på 3 m. høje stofbaner. Disse skulle visualisere min opfattelse af hans Strygekvartet nr. 10 også kaldet “Harvest Timeless”. Dette stykke kammermusik er ikke inddelt i satser. Derfor delte jeg, som forarbejde til mine malerier, musikken op i 5 stykker efter de naturlige ophold og skift, jeg kunne høre i musikken.

Jeg gik ind i et billedunivers præget af gennemsigtighed, lyriske stemninger, stringens og improvisation; stigende lethed og tunge fald i musikken.
Strygerne tegner hurtige streger og maler flydende farver; og jeg havde en dejlig tid med at leve mig ind i musikken og lade sanserne bestemme håndens og kroppens arbejde.

Det var en glæde for mig at udstille denne serie i Galleri Øckenlund i oktober 2012.
Samtidig viste jeg et billede malet til ”Rejsen ind i Den Gyldne Skærm”, et ungdomsværk af Per Nørgård. Lyt til Per Nørgårds Strygekvartet no 10 “Harvest Timeless” her

   




3acrylpapirskulpturbs
4acrylpapirskulpturbs
5acrylpapirskulpturbs
6acrylpapirskulpturbs
7performance
8performance